Dazzy tog sejr – Mickey satte æg i flammer
Lørdag blev en nat med få højdepunkter set med danske øjne. Et enkelt lyspunkt var dog Dennis ‘dazzy2004’ Plejdrup, der i $162 Nightly Thirty-Five Grand strøg til tops, efter at have besejret norske ‘Ranil’ heads up.
Trevejs var der dog blevet indgået en deal, som betød at ‘dazzy2004’ kun tog sig af de $7.227 ud af den oprindelige førstepræmie på $9.607. Der har længe været stille omkring ‘Dazzy2004’, som ellers tidligere huserede på de højeste NL cashgametakster, men aarhusianeren kan altså stadig finde ud af at holde på to kort.
Mickey Petersen stak også snuden frem på den franske udgave af PokerStars, men mere end en fjerdeplads til $1.603 kunne det ikke blive til, hvilket måske skal tilskrives hans manglede kulinarisk evner, fremfor hans pokerevner. I hvert fald skriver den danske Team PokerStars pro’ på Twitter:
“Me: Oh it’s break and I am hungry, I should make an omelette! (6 minutes later) *eggshells and fire everywhere* *time out all tables *BEEP*”