Definitionen af tilt vol.3: Hostrup: – Spil kun når alt er i ZEN!

I kapitel tre af vores artikelserie om tilt taler vi med en ægte veteran i gamet.

Frederik Hostrup har i den grad været en markant figur inden for dansk poker. Den ultrakorte version er, at han er tidligere formand i Dansk Pokerforbund, frontfigur for flere pokerklubber, med Ordrup Pokerklub som den bedst kendte, og så har han ikke mindst ført pokerens sag i byretten, Østre Landsret og endelig Højesteret.

Som pokerspiller er Frederik Hostrup bedst kendt for at have vundet Party Pokers store søndagsturnering et utal af gange, og for – mildt sagt – ikke at have samme tur i den, når disciplinen hed online cashgames.

Tilt bør ikke være et helt ukendt begreb for Frederik Hostrup.

Læs også: NY artikelserie: Definitionen af tilt – præsentationen

Og: Definitionen af tilt vol.1: Erlandsen: – Tilt kostede mig næsten alt!

Og: Definitionen af tilt vol.2: Zupp: – Har tiltet 10.000 gange!

Hostrup: – Spil kun når alt er i ZEN!

Frederik, Hvad er tilt?

“Tilt er når man tager beslutninger, som er påvirket af ens sindstilstand.”

Har du selv været på tilt?

“Masser af gange.”

Hvad betød det helt konkret for dig, at du tiltede?

“Jeg har tabt €50.000 Euro på roulette, mens jeg tiltede over, at jeg blev svinet på pokernet. Har tabt 200.000 danske kroner på 4 ishockey kampe fordi jeg tabte et par potter i nogen store turneringer. Og har derudover tabt $50.000 på en enkelt times mulititabling Pot-Limit Omaha. Det var vist tilt.”

Hvordan kommer man ud af tilt?

“Der er flere grader af tilt. Men hvis man er alvorligt på tilt stopper det først, når man har tabt hele rullen.”

Hvordan undgår man overhovedet at ryge på tilt?

“Den bedste måde at umdgå at ryge på tilt er ved kun at spille når alting er i ‘ZEN’. Hav det godt med dig selv og dine omgivelser. Vær i balance!”

Hvordan vil du definere tilt i en enkelt sætning?

“Tilt er når man tager beslutninger, der er påvirket negativt af ens sindstilstand.”