Den har vi ikke set før: Negreanu forsvarer Lederer
Daniel Negreanu er på banen med en ny blog, hvor han diskuterer, hvem der burde udelukkes fra WSOP, hvis han skulle gøres til dommer.
Overraskende nok, så mener han kun, at de to hovedpersoner i UltimateBet-skandalen, Russ Hamilton og Mansour Matloubi, har gjort sig fortjent til udelukkelse fra verdens største pokerbegivenhed.
Annie Duke, Jeffrey Pollack (begge involveret i Epic Poker League-skandalen) og Chris ‘Jesus’ Ferguson (Full Tilt) slipper alle med en advarsel, selvom de igennem årene har lagt ryg til meget Negreanu-kritik.
Den største overraskelse er dog, at Negreanu ikke blot mener, at Howard Lederer skal have lov til at spille med, men at han også leverer en form for forsvarstale til fordel for den tidligere Full Tilt-boss.
“Da nyheden om, at Full Tilt var insolvent kom frem, brugte Howard, ifølge mine kilder, al sin tid på at finde en måde, hvorpå spillerne kunne få deres penge tilbage. Mange af ejerne var ikke enige i den kurs Howard stak ud for firmaet, men det virkede som om, at Howards hovedmotivation var at få betalt spillernes penge tilbage,” skriver Negreanu.
“PokerStars kom ridende og reddede dagen, og så vidt jeg er orienteret er har alle spillerne fået deres indestående. PokerStars købte Full Tilt Poker og al udestående gæld. Så hvad enten man synes om, eller ikke synes om Howad Lederer som person – det er naturligvis dit eget valg – så synes jeg det er åbenlyst, at han skal have lov til at spille WSOP-events. Udover, at alle spillere nu har fået deres penge, så har han så vidt jeg er orienteret aldrig snydt i poker, og der har heller ikke været rygter om, at han skulle have gjort det.”
Du kan læse Negreanus blog her.