Dennis Bjerregaard vinder den største Jule Tour nogensinde
Hele 1034 entries var blevet lagt ved cashieren, inden finaledagen ved den traditionsrige Jule Tour på Casino Munkebjerg i går, hvilket betød, at den senere sejrsherre ikke blot ville kunne kalde sig for vinder af den største liveturnering på dansk grund nogensinde, men også kunne glæde sig over en velvoksen check på ikke mindre end 178.000 kroner.
Helt utroligt, så var ungarske Branimir Atanasov millimeter fra at gentage den sejr, som han hentede i den seneste Fall Tour på Casino Munkebjerg for få måneder siden, men heldigvis, så agerede PLO-hajen Dennis Bjerregaard stopklods, således, at der fortsat kun er én Four Season-sejr, som er havnet i danske hænder.
Dermed sikrede Dennis Bjerregaard sig altså 178.000 knitrende kroner, mens Branimir Atanasov måtte “nøjes” med 125.000 kroner. Dennis Bjerregaards hidtil største resultater været ved Kamala Open, hvor han igennem flere år har siddet solidt på golf-tronen.
1. Dennis Bjerregaard 178.000 kroner
2. Branimir Atanasov 125.000 kroner
3. Robert Rohr 80.000 kroner
4. Brian Johannesen 60.000 kroner
5. Catalin Gabriel 45.000 kroner
6. Allan Nielsen 36.000 kroner
7. Dmitry Pavlov 29.500 kroner
8. Kim Christensen 23.500 kroner
9. Jonas Rahbek 18.000 kroner