Det bliver i familien part 2: Endnu en Mikael Viuff-lillebror slår til!
Vi har her på redaktionen døbt Mikael Viuff Hansen verdens bedste hobby-spiller, for på trods af en fast fuldtidsstilling hos TV2, bliver han under det velkendte nick, ‘fuddebuf’ ved med at skovle sejre hjem på PokerStars.
Noget kunne tyde på, at han er genetisk disponeret for sine gode pokerkundskaber, for i sidste måned slog hans lillebror, Mathias Viuff Hansen, til i The Hotter $33 ($13.272), og i går var det så en anden af hans yngre brødres tur, da Jannik Tharben Hansen sejrede i The Hot $55 og scorede $16.048.
Læs også: Det bliver i familien: 23-årig Viuff vinder søndags-tour
Efter tidligt at have fået knækket et set mod et overpar kæmpede Jannik Tharben Hansen ellers længe med en shortstack, men med omkring 100 mand tilbage, begyndte stakken at tage fart.
“Jeg knækker først en anden danskers AK (suited) med min AK (off), hvorefter han er mindre glad i chatten. Jeg ligger så solidt i midten af feltet inden vi rammer finalebordet, hvor der går lidt ICM i selve spillet. En varm chipleader tager et par spillere ud og jeg vunder et stort flip med AK mod 55 og er pludselig nummer 2 med 6 igen. Chipleaderen tager to mere ud, og jeg bliver blindet ned. Flopper så et open enden straight draw med q 10, som rammer. Derefter slår en spiller hurtigt 2 ud og jeg er så pludselig heads up, hvor jeg hurtigt vinder et par hænder, før jeg holder hjem med 55 mod a7” fortæller den skrappe turneringshaj til PNN.dk.
Jannik Tharben Hansen spiller normalt mindre turneringer, hvor han er staket af storebror, Mikael.
“På grund af et speciale i statskundskab og et nyt job i Digitaliseringsstyrelsen i Finansministeriets koncern har jeg trappet en del ned på det sidste, hvilket også skyldes at spillene er sværere end i de glade 00’ere.”
Hvordan kan det være, at alle jer tre brødre er talentfulde pokerspillere? Skulle i terpe ranges, inden I fik aftensmad?
“Jeg lærte jo at spille poker af Mikael, da han rensede play-Money spillene på TV2-spillerum. Dernæst udviklede spillet sig lidt på efterskole og i de tidlige gymnasie dage. Men næsten al ære kan tilskrives mine to brødre, som er meget bedre end mig.”
“Og så kommer vi fra en familie, der har spillet alle spil man kan forestille sig. Mine venner fandt det utrolig morsomt at vi spillede snyd efter morgenmaden med min mormor, da de var på besøg hos mine forældre en gang.”