Discovery Channel dropper Esfandiari og Laak

Selvom poker tilsyneladende bliver mere og mere mainstream, så har Discovery Channel valgt at droppe Antonio Esfaniaris og Phil Laaks show, “Sleep with the fishes, dine on the whales”, efter blot ét afsnit.

“De tog det ikke, og nu er det ved at blive afsat andetsteds,” fortæller Esfandiari til Pokerlistings.

TV-programmet fulgte Esfandiari og Laak rundt til reele undergrundsspil i USA, og var altså en form for dokumentar, der gav indblik i nogle af de spil, som offentligheden ellers aldrig får adgang til.

Esfandiari indrømmer, at der var plads til forbedringer, men tror stadig, at showet har en chance.

“I en ny TV-serie, er det første afsnit aldrig fantastisk. Hvis vi havde en hel sæson, tror jeg vi kunne levere et rigtig godt produkt. Det har stort potentiale, og jeg tror Phil og jeg kan gøre det bedre. Produktionsomkostningerne var høje.”

Han mener, at der er en “pænt god” chance for, at showet bliver samlet op af en ny kanal.

Du kan se traileren for showet her.