DM i poker: Ny mand i førertrøjen
79 spillere lever fortsat med håbet om at blive årets danmarksmester. På Dag 1B, der blev afviklet i går, gik 38 spillere videre, og to af dem – Peter Rasmussen og Søren Gøl – formåede at skrabe flere chips til sig end chipleaderen fra Dag 1A, Daniel Vinther.
Peter Rasmussen kan pakke 186.200 chips ud af den forseglede pose, når spillet genoptages klokken 18.00 i aften, og er dermed ny spiller i front for turneringen. Lige bag sig har han dog Søren Gøl, der med 183.100 chips ikke skal vinde meget mere end en enkelt pot, for at overtage førerpositionen.
Begge skal de dog også holde et vågent øje med Martin Vallø, der angiveligt er i storform.
“Jeg havde en rigtig god første dag, hvor det hele kørte. Hvis jeg ikke havde tabt en stor all in med esserne mod Thomas Frandsen havde jeg været chipleader med for det hele. Det var sgu nærmest som om, jeg kunne sidde og kalde modstandernes hænder op,” fortæller Vallø til pnn.dk.
Martin Vallø – En mand i topform!
Top 10
1. Peter A. Rasmussen 186.200
2. Søren Gøl 183.100
3. Daniel Vinther 167.800
4. Iman Azizi 154.500
5. Thor Drexel 145.900
6. Ronnie Espensen 134.400
7. Martin Vallø 132.100
8. Thomas Frandsen 129.900
9. Andreas Øe 117.800
10. Anders Ottesen 96.400
Payouts
1. 821.664 kr.
2. 505.440 kr.
3. 272.160 kr.
4. 186.624 kr.
5. 165.888 kr.
6. 127.008 kr.
7. 98.496 kr.
8. 72.576 kr.
9.-10. 49.248 kr.
11.-12. 38.880 kr.
13.-14. 31.104 kr.
15.-18. 25.920 kr.