DM i Poker: Utrolige Ravnsbæk er chipleader med otte mand tilbage
Han er regerende danmarksmester. Han har netop vundet over 4,5 millioner kroner i SCOOP, og sandelig om han ikke nu sidder som massiv chipleader på finalebordet i DM i poker. Og det er selvfølgelig The One and Only Simon ‘ministerborg’ Ravnsbæk vi taler om.
Den lune aarhusianer med det smittende humør sidder med 1,6 millioner chips, hvilket er næsten en halv million mere end Kristian Kofoed på andenpladsen. På finalebordet finder vi også de to cashgamechefer Christian ‘Tox’ Togsverd og Thor Drexel – det gælder dog for dem begge, at de har små stakke at operere med.
Chipcounts ved finalebordets begyndelse:
1: Simon Ravnsbæk 1.600.000
2: Kristian Kofoed 1.150.000
3: Peter A. Rasmussen 850.000
4: Steffen Bo Pedersen 430.000
5: Søren Gøl 200.000
6: Thor Drexel 170.000
7: Christian Togsverd 110.000
8: Kasper Pedersen 105.000
Du kan følge finalebordet på kanalsport.dk