Douglas ‘WCGRider’ Polk vandt $100.000 Challenge

Douglas ‘WCGRider’ Polk og Ben ‘Sauce1234′ Sulskys $100.000 Challenge blev afgjort i nat, dansk tid, efter at de sidste af de i alt 15.000 hænder, som dysten var sat til, blev afviklet.

Og akkurat som i de første sessions de to imellem, så var det ‘WCGRider’ Polk, der trak det længste strå, og kunne bogføre et plus på lidt over $200.000.

“Sauce Challenge complete @FullTiltPoker 15,000 Hands, +$746,453.60 . GG!,” jubler han på Twitter og afslører, at hans samlede overskud altså kom til at lyde på over fire millioner kroner, foruden de $100.000 som de to spillere havde på højkant.

Sådan ser den endelige graf for dysten ud

SulskyGraf