Eastgate melder sig klar til De Jyske Mesterskaber i Live Poker
De Jyske Mesterskaber i Live Poker på Casino Munkebjerg i Vejle bliver ved med at tiltrækker nogle af dansk pokers allerstørste navne. Tidligere har vi kunne berette om, at Mark ‘J_Knish’ Petersen, Thor Drexel og Jesper P stiller til start, ligesom også Alexander ‘AlexKP’ Petersen og Danmarks varmeste mand, Simon Ravnsbæk har lagt de 3000 + 300 DKK det koster at deltage.
Seneste skud på stammen af tilmeldte er utroligt nok endnu mere prominent. Danmarks verdensmester fra 2008, Peter Eastgate, bekræfter nemlig overfor PNN.dk, at også han stiller op i turneringen, som løber fra den d. 31 januar til d. 3 februar.
Læs også: Carlos klar til de Jyske Livemesterskaber: – Jeg regner med at vinde!
“Jeg har flere gode venner i det mørke Jylland og regner med det bliver super hyggeligt. Og så passer det ind i programmet. Det skal nok blive festligt,” siger Eastgate.
PNN.dk dækker hele turneringen fra Casino Munkebjerg.
Der er stadig masser af muligheder for at kvalificere sig til turneringen, som det ses her ovenfor. Du kan finde mere info her.