Edward ‘Worm’ Norton: – Rounders 2 er en mulighed!
“If you can’t spot the sucker in the first half hour at the table, then you ARE the sucker.”
I slutningen af 2010 var pokerspillere hele verden over begejstrede over nyheden om at en aftale om en fortsættelse til Rounders fra 1998 var faldet på plads, og at filmen var planlagt til at udkomme i 2012.
Sådan gik det bekendt ikke, men både producenten Bob Weinstein og hovedrolleindehaveren Matt Damon har tydeligt tilkendegivet, at de er interesserede i at lave en fortsættelse, og det samme gjorde Edward ‘Worm’ Norton, da han for nylig gæstede David Lettermans talkshow i New York.
“Jeg tror, der findes en mulighed. Vi kunne ikke have haft det sjovere, end vi havde det under den første film, det var en af den bedste gruppe folk, jeg nogensinde har arbejdet sammen med,” lød det fra Norton.
Da filmen blev indspillet var poker noget der forgik i lyssky baglokaler, og hvis Norton havde vidst, at poker ville boome de efterfølgende år, så ville han have ageret anderledes.
“Matt og jeg snakkede om, at vi burde have forhandlet os frem til 5% rake af alle pokerhænder, der blev spillet efter filmen, for så kunne vi selv have produceret Rounders 2 for vores egne penge.”
Norton er helt overbevist om, at filmen har været medvirkende til, at pokeren i dag er allemandseje.
“Den var helt sikkert en del af det (pokerboomet red.). Mange sagde, som f.eks. Chris Moneymaker da han vandt World Series of Poker Main Event, at de begyndte at spille, efter de havde set filmen.”
Norton tilføjer, at han efter indspilningen af filmen har haft konkret indflydelse på hans liv.
“Jeg droppede at tage til Las Vegas i mange år. Jeg kunne simpelthen ikke gå rundt uden, at folk skreg “Worm” efter mig.”