Efter fem års overvågning: De største vindere og tabere

Den første januar 2012 har highstakesdb.com overvåget nettets største spil i fem år. Set fra vores perspektiv er resultaterne utroligt interessante og det er der flere gode grunde til:

1. Der er tale om voldsomme beløb.

2. Vinderne repræsenterer utvivlsomt verdens bedste spillere. Roger Federer vinder de største tenniskampe, Usain Bolt løber hurtigst i de helt store mesterskaber og verdens bedste pokerspillere vinder i verdens største spil.

3. Taberne er derimod sværere at sætte i bås. De er langt fra verdens dårligste spillere – hvis de var det, ville de ikke spille nettets største spil. Men måske taberne i det lange løb har været overmatchet i de helt store spil?

Vi starter rundturen med Pot-Limit Omaha.

 

Pot-Limit Omaha:

David Benyamine er urørlig på førstepladsen og det er næppe det store chok for nogen at se Phil Ivey indtage andenpladsen. I kan øvrigt lige godt vænne jer til at se Phil Ivey i toppen af stort set alle relevante lister. Man bør fremlægge Phil Iveys resultater for alle dem, der mener, at poker først og fremmest er et held-spil – den ville være svær at forklare.

Isildur1 og Gus Hansen topper alle tiders PLO flop-liste – Gus er endda den spiller, der har spillet flest hænder.

I øvrigt interessant, at KaiBuxxe er med på toplisten med et plus på $3,1 millioner. KaiBuxxe hedder i virkeligheden Niki Jedlicka – samme Jedlicka, der indtager minuslisten med $2,7 millioner i røde tal. Historien er, at Niki Jedlicka startede som KaiBuxxe på Full Tilt, men skiftede over til sit rigtige navn efter at være blevet en kendt spiller. Den beslutning fungerede tydeligvis ikke for Jedlicka.

 

No Limit Hold’em:

Durrrr indtager en marginal førsteplads foran jungleman12. Phil Galfond (OMGClayAiken, red.), Phil Ivey og Isildur1 løber med de næste tre pladser.

Ziigmund bør holde sig væk fra spillet med de to kort, og noataima, elmariachimacho, lady marmelade og patatino er alle repræsenteret på floplisten. Det er ikke så godt, for de fire spillere er efter alt at dømme en og samme mand – Gúy Laliberte. AV!

Gus Hansen indfinder sig endnu engang på den forkerte liste.

 

Omaha High-Low:

Gus er endelige på den ‘rigtige’ liste, og ikke nok med det. Han er nummer et. Phil Ivey er lige i hælene – surprise! Ziigmund

David Benyamine elsker en god gang Hi-Lo, men han bør ikke spille det. Ikke på de dyreste takster i hvert fald.

 

HORSE:

Patrik Antonius og Phil Ivey. Skræmmende!

Benyamine er til gengæld ved at have sat hele sit imponerende PLO-overskud til i løbet af Omaha Hi-Lo og HORSE. Phil Galfond er heller ikke til heste.

Lidt overraskende, at Gus ikke figurerer på HORSE-toplisten.

 

Mixed HA (Hold’em og Omaha)

Patrik Antonius topper igen listen, men den største overraskelse finder vi på flop-listen. Phil Ivey? Hvad laver han der?

Gus Hansen er alt for højt placeret på den forkerte liste.

 

Limit Hold’em:

Forholdsvis ‘små’ penge på denne liste, men igen er det svært at ignorere at Patrik Antonius og Phil Ivey er ‘right up there’. Durrrr har derimod ikke det bedste forhold til limit-spillet.

 

Stud (trackingen først begyndt omkring september 2010):

Gus Hansen sparker røv i Stud. Ikke så meget at diskutere.

 

Draw (tracking først begyndt i 2010):

Durrrr og Patrik Antonius er højt oppe på floplisten, mens Phil Ivey for en gangs skyld slet ikke er repræsenteret. Matt Hawrilenko topper listen med et plus på $1,44 millioner, selv om han langt fra har spillet flest hænder.

 

De største vindere – alle discipliner:

Ingen overraskelser i top tre overhovedet. Phil Ivey er en fuldstændig suveræn nummer et – over $7 millioner foran Patrik Antonius på andenpladsen. Scary.

 

De største tabere – alle discipliner:

Gúy Laliberte indtager første-, anden- tredje- og femtepladsen. Imponerende. Lalibertes samlede minus lyder på $23,78 millioner. Come get some! Gus Hansen er trods et forrygende 2011 fortsat i røde tal.