El Toro rykker: – Jeg elsker sgu Barca!

Med lige knap €400.000 i førstepræmie, så er rekordturneringen Estralla Poker Tour Barcelona yderst interessant, ikke mindst set med danske øjne, da vi fortsat har 23 mand med i turneringen.

Én af danskerne, som netop nu er i ilden, er Kresten Nielsen, der sidste år ved samme tid fik sit store gennembrud med en tredjeplads ved EPT’en netop i Barcelona. Og det ser ud til, at den katalanske hovedstad også behandler ham godt i år.

‘El Toro’ startede dagen med 116.000 chips, men har allerede på nuværende tidspunkt rundet 200.000-mærket og er nu i blandt de førende. 

“Jeg slår en shortstack ud, hvor jeg åbner med KK fra UTG. En kæmpe agro fætter defender small blind, og jeg check-kalder hans all in på et ni højt flop. Han har to femmere, og jeg holder hjem. Her grindet et par pots på 25 og 40k… Elsker sgu Barca.”

Det er desværre, hverken muligt at finde livestream eller liveupdates fra turneringen, men PNN.dk vil så vidt muligt forsøge at holde jer opdateret.

Imens kan man så følge streamet fra EPT Barcelonas €50.000 Super Highroller-turnering. Du finder streamet her.