Elgstrøm på finalebordet i Thursday Thrill

Christian ‘CMoosepower’ Elgstrøm spillede sig nat på det forjættede finalebordsland i nettets dyreste bounty-turnering, Thursday Thrill.

Med et buy in på hele $1.050 er turneringen foreholdt de store drenge, men det lykkedes alligevel den danske turneringshaj at spille sig iblandt de sidste ni.

I sidste ende måtte den dobbelte TCOOP Leaderboard-vinder dog give slip på en 5.plads til $11.485, men da han undervejs havde skrabet bounties til sig til en værdi af $5187, kom den samlede gevinst til at lyde på over $16.500.

Sejr til Jungleras

Også Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen var på hugst på PokerStars i nat, og her lykkedes det ham at lande sejren i en $109 Turbo-turnering, hvilket kastede $6,428 af sig. På finalebordet havde han selskab af Mads Smith Hansen, der endte på en femteplads til $1.794.

I det hele taget mæskede de danske spillere sig i store resultater i nat. ‘victormie7’ blev således toer til $9.640 i The Big $55, mens det blev til endnu en runner up-placering til ‘Youssef-90’ i The Hot $55 – her gav andenpladsen $7.212.