EMOP Barcelona: Søren T. Larsen blev bedste dansker

Inden dag 2 ved EMOP Barcelona, så det mere end fornuftigt ud med chancerne for et dansk topresultat -Mikkel Plum lå nummer et og Søren T. Larsen nummer tre i den samlede stilling. Men, hvor vi havde regnet med, at danskerne skulle dirigere de spanske tyre rundt i manegen, så måtte vi i stedet se de rød/hvide spillere agere slagtekvæg.

Sidste dansker der fik kniven blev den tidligere DM-vinder, Søren T. Larsen på en 27.plads. Mermaid-spilleren røg ud, da han gik all in med konge-knægt på hånden, men blev kaldt af es-syv. For placeringen får han €3.190. Næstbedste dansker blev Jens Eisner på en 37.plads til €2.750.

Chipcounts inden finaledagen:

Andreas Hagen 1,300,000
Daniel Marin 1,029,000
Rozel Roland 857,000
Robin Appell 821,000
Johan Berg 734,000
Jona Boman 675,000
Mats Lundkvist 551,000
Vito Maiorano 462,000
Tobias Stenberg 450,000
Robert Svedin 420,000
Atte Vanhala 372,000
Aleksi Hentunen 263,000
Markus Ristola 247,000
Carlos De La Vega 234,000
Paula Sanchez 222,000
Rob O’Kell 218,000
Joao Correia 189,000
Marcos Fernandez 158,000