EMOP: Dansk chipleader og flot start til pokerdronningen
Dansk poker synes at være inde i en usædvanlig god stime. Først to WCOOP-sejre til henholdsvis Frederik Brink og ’Mortholmes’, så et finalebord i Partouche Poker Tour til Mads Wissing og sidst men ikke mindst et online verdensmesterskab til Thomas ’Kallllle’ Pedersen. Resultaterne synes at komme i en lind strøm og nu er der måske et nyt et på vej ved EMOP Barcelona, hvor vi i øjeblikket har en dansk chipleader.
I spidsen af turneringen ligger nemlig den danske cashgamehaj Mikkel Plum, der på dag 1A fik mere en 10-doblet sin startstack på 20.000 chips og sluttede i 206.000. Også Danmarks pokerdronning Pernille Ravn havde en rigtig god dag.
”Er videre til dag 2 i EMOP med 82.000 og average er 60.000, så jeg er godt tilfreds 🙂 Skal spille igen lørdag kl. 16.00. Så fredag står på hygge i Barcelona og vandski på det blå ocean. Ved ikke helt hvorfor jeg har været så frejdig at sige ja til at stå på vandski, men en gang skal vel være den første :-),” skriver hun på Facebook.
Top 10:
1.Mikkel Plum 206,000
2. Johan Berg 199,600
3. Riku Molander 168,800
4. Federico Mineli 152,200
5. Max Pasto 143,400
6. Robin Appell 131,400
7. Andre Moreira 124,000
8. Vitor Corredoura 120,600
9. Iiro Pikkarainen 108,100
10. Joakim Rahmouni 105,800