Epic Poker League endeligt begravet
Det var næsten for godt til at være sandt, da Epic Poker League blev præsenteret. Masser af præmier, lir og oven i købet en afsluttende ‘freeroll’ til en million dollars. Som bekendt voksede træerne ikke ind i himlen, og i sidste uge blev det absolut sidste søm så sat i kisten, da EPL’s stort anlagte website blev endegyldigt slettet.
www.epicpokerleague.com skulle have været et festfyrværkeri af poker med liveupdates, interviews, blogs og lignende. Mange mennesker blev derfor øjeblikkeligt arbejdsløse, da EPL styrtede med et brag. En af de mange skuffede ansatte var Martin Harris, der forfattede 26 klummer om ‘poker og popkultur’, som skulle være med til at kickstarte websitet. Nu er de slettet.
Selv om Martin Harris naturligvis stadig har kopier af sine skriverier, kan han ikke umiddelbart komme til at bruge dem, da de teknisk stadig er ejet af firmaet bag Epic Poker League. Han er dog ked af, at så mange timers arbejde nu måske slet ikke bliver brugt til noget.
På sin nyeste blog skriver han:
“For me, this wasn’t such a big deal — as a freelance writer, I have to be willing to allow those who publish my work to claim such ownership of it, or I’m going to have a hard time finding gigs.”
(…)
“Still, I share in everyone’s disappointment. And for me, the website and blog getting scrubbed away is probably the biggest bummer. I suppose those who ran the EPL would like it if the whole experiment could be deleted away so easily, but there are many who’ll remember it.”
Epic Poker League havde Annie Duke og Jeffrey Pollack i spidsen, og mange mener, at netop de to var den direkte årsag til, at det ellers spændende projekt gik op i røg.
Du kan læse hele Martin Harris’ glimrende blog lige her: We Are Sorry, www.epicpoker.com Cannot Be Found