EPT Barcelona: Fremragende dag for Gus og Theo
Hvad kan det ikke blive til? Syv danskere gik videre fra Dag 1A ved PokerStars EPT Barcelona, og i går fulgte en dansk kvintet – med Theo Jørgensen og Gus Hansen i front – så trop.
Mens Theo lagde ud som lyn og torden og allerede efter dagens to første levels havde banket stakken op i 85.000 chips, så valgte Gus Hansen en noget anden tilgang, og i stedet møde fashionably late op til turneringen.
Den ene strategi synes dog næsten lige så effektiv som den anden, for begge de to danske esser endte dagen med over 100.000 chips i posen.
Også Morten ‘MortenVM’ Mortensen, Alexander ‘AlexKP’ Petersen og Anders Ottesen er med videre til Dag 2, som begynder ved middagstid i dag.
Top 10 for dagen
Guy Bachar 193.000
Samir Hadad 169.200
hila dan 168.400
Alain Roy 146.600
Jason Wheeler 142.900
Kevin Schulz 140.900
ENVER KHVITIA 140.800
Alexander Syuldin 132.900
Mohsin Charania 132.400
Lucille Cailly 131.400
Danskerne
Theo Jørgensen 129.000
Gus Hansen 103.500
Morten ‘MortenVM’ Mortensen 64.500
Alexander Petersen 34.500
Anders Ottosen 29.600