EPT Barcelona: Morten & Morten jagter over en million euro

Fem blev til to på Dag 3 ved PokerStars EPT Barcelona, hvor de danske forhåbninger nu skal hænges op to gange Morten med henholdsvis efternavnene Lihn Christensen og Varbæk Mortensen.

Og det er to stærke kort. Morten Lihn Christensen har bevist sit værd med sin titel i WPT Wien og et utal af online-sejre, mens Morten ‘MortenVM’ Mortensen ifølge pokernews.com er “So Good They Named Him Twice!”

Begge ligger de fornuftigt til i det decimerede felt på 61 spillere, der er tilbage. Morten Lihn Christensen ligger nummer 24 med 605.000 chips, mens ‘MortenVM’ ikke følger langt efter på en 27.plads med 543.000.

Endnu engang så må man konstatere, at lodtrækningsheldet har været på danskernes side, for selvom Roberto Romanello og svenske Bjørn Lindberg skam er rigtigt stærke spillere, så kunne dagens seat draw have set meget værre ud for.

Bord 3
Andrey Zaichenko 381.000
Felix Kretchmann 867.000
Matthias De Meulder 116.000
Konstantin Streletskiy 547.000
Roberto Fernandez 30.000
Roberto Romanello 671.000
Alex Casals 622.000
Morten Lihn Christensen 605.000

Bord 4
Ben Jackson 363.000
Ibon Merino Borbolla 222.000
Lucille Cailly 902.000
Joni Jouhkimainen 435.000
Bjørn Lindberg 458.000
Morten ‘MortenVM’ Mortensen 543.000
Konstantin Uspenskiy 400.000
Shahriar Soltaninassab 150.000

Helt i toppen af turneringen finder man et ubeskrevet blad i form af Antonin Duda, der indtager chipleaderpositionen med 1.470.000, mens så skal vi ellers lige love for, at profilerne hober sig op lige bag ham. Ilari ‘Ziigmund’ Sahamies ligger nummer tre, mens John Juanda og Fatima Moreira De Melo følger lige efter på fjerde- og femtepladsen.

Blinds hedder 4.000 / 8.000 med 1.000 i ante, når spillet startes op igen. Average ligger på 532.131. Turneringen har en førstepræmie på €1.007.550.

Top 10
1 Antonin Duda 1,470,000
2 Samuel Rodriguez 1,416,000
3 Ilari Sahamies 1,269,000
4 John Juanda 968,000
5 Fatima Moreira de Melo 955,000
6 Zimnan Ziyard 940,000
7 Marcos Fernandez 926,000
8 Lucille Cailly 902,000
9 Felix Kretchmann 867,000
10 Aku Joentausta 862,000

 


Foto: Lina Olufsson. Fatima Moreira De Melo sad ved siden af Anders ‘hahila’ Hansen, inden danskeren blev slået ud af Ziigmund. Hun ligger nummer fem med 955.000 chips.