EPT Berlin: Heller ingen dobbelt EPT-vinder i denne omgang
Det er aldrig lykkedes en spiller at vinde to EPT-turneringer, og det kommer heller ikke til at ske ved PokerStars EPT Berlin.
For selvom der i går var tre mand, med blot 24 spillere tilbage, der havde muligheden for at skrive historie, så formåede ingen af dem at spille sig videre til dagens finalebord i den tyske hovedstad.
Dermed står rekorden stadig og venter på Allan Bække, der har som erklæret mål at blive den første til at vinde to – Men helt ærligt Bække, mon ikke du snart skulle til at spille nogle flere EPT’er?
De største profiler på dagens finalebord er uden tvivl Andrew Cheng og Davidi Kita, der begge har en lang række fornemme live-resultater på CV’et.
Finalebordet
1 Cesar Garcia Domínguez 1,485,000
2 Pratyush Buddiga 1,280,000
3 Mario Puccini 2,065,000
4 André Morath 1,940,000
5 Andrew Chen 3,600,000
6 Davidi Kitai 5,695,000
7 Bahadir Kilickeser 4,640,000
8 Marc Wright 1,540,000