EPT cash game: Isaac Haxton taler ud om €1 mio. pot og Viktor Blom

I går aftes var der helt exceptionel god raillir fra EPT Grand Final i Monte Carlo, da Viktor Blom, Niklas Heinecker, Paul Newey, Sam Trickett, Talal Shakerchi og Isaac Haxton indvilligede i at PokerStars.tv kunne livestreame – dog uden holecards – fra et monstrøst €1000/€2000 NL Hold’em cash game, hvor alle spillerne bænkede sig ved bordet med €500.000 foran sig. Med 6 mand i spil betød det, at der var i alt €3.000.000 på bordet – crazy times.

Selv om der ikke foreligger et officielt resultat fra det store cash game, kan vi alligevel hurtigt konkludere at det var Isaac Haxton som blev den store vinder af det cash game, da han vandt en €1 million pot mod Talal Shakerchi og flere andre mellemstore pots fra de andre topskrappe cash game-specialister i det største cash game EPT nogensinde har lagt jord til.

Isaac Haxton tweetede kort efter følgende besked:

haxton_cash_game_tweet

Frank Op De Woerd fra @webjoker talte med Isaac Haxton om det store cashgame efter spillet sluttede i nat:

“Spillet var 6 handed i adskillige timer, og det var relativt tight. Det var selvfølgelig fyldt med gode spillere, det var ikke et weak-passive spil på nogen måde, men der var ikke vildt mange store pots”, sagde Haxton og fortsatte:

“Den største var en hvor jeg flopper en flush i en 4-bettet pot mod Talal. Jeg havde , han åbnede fra cutoff, jeg 3-bettede fra knappen, han 4-bettede forholdsvist småt og jeg callede. Floppet kom , han bettede, jeg callede. Turn var… ehm… du kan se hvor træt jeg er, jeg kan ikke nævne streets korrekt… Turn var et es. Han bettede halv pot, jeg callede, River var en off-suit Q, han checkede, jeg skubbede og han callede. Jeg går udfra han havde noget meget stærkt. Hvis jeg skal gætte på én specifik hånd vil det være top set, så jeg tror jeg knækkede esserne”, forklarede Haxton.

Se også: Video: – Gense action fra €1000/€2000 cash game her

 

Viktor har bedre styr på sin tiltkontrol

Frank Op De Woerd spørger herefter ind til, om Haxton var overrasket over, at Viktor Blom var en af de spillere som ønskede at stoppe spillet:

“Jeg vidste at Viktor kun havde det ene buy-in, så da han blev short og ikke gad spille videre med kun 50 big blinds, var jeg måske ikke så overrasket over at han smuttede”, sagde Haxton.

I modsætning til tidligere tiders Viktor Blom-stil, hvor det enten er “make it or break it”, forstået på den måde at enten går Blom broke eller skyder stacken op i en stor stack, valgte Viktor Blom at cashe ud, mens han stadig havde penge foran sig, og om dét sagde Haxton:

“Han havde omkring €100k af sine €500k tilbage, og han lignede ikke en der havde lyst til at spille mere, så han rejste sig og gik. Jeg tror det er noget der har ændret sig ved Viktor i de seneste par år. Nu stopper han af og til når han er frustreret. Jeg tror han har bedre styr på sin tiltkontrol”, mente Haxton om den sag.

Viktor Blom selv sluttede sin nat af med at ryge online på Full Tilt og spille mere poker, og det gik helt fint for Viktor i modsætning til live cash gamet. Han tweetede således for lidt over en time siden:

blom_cashgame_Tweet

Isaac Haxton lukkede sin EPT cash game session med en stack på lidt over €1.500.000, og dermed var hans overskud på mere end én million Euro.

Han afslører også at det samme cash game formentligt kommer til at køre igen i dag:

“Det ser sådan ud, jeg tror vi starter igen kl. 15”, sagde Haxton inden han smuttede videre og fik sig en velfortjent morgenmad. Og hvis du sidder og tænker på, hvordan man fejrer en gevinst på mere end €1.000.000, så tweetede Haxton dette billede fra morgenbordet:

haxton_breakfast