EPT Highroller: Brink og Theo bustede på trods af god start – O’Dwyer vandt!

The rich get richer. Steve O’Dwyer har igennem karrieren cashet for over $10 millioner i liveturneringer, og i går kunne han så føje €327.030 og en førsteplads i EPT Maltas €10.000 éndags Highroller til CV’et.

Den i Amsterdam-bosatte amerikaner sad overfor Ilari ‘Ziigmund’ Sahamies i den afsluttende Heads Up, som blot kom til at vare fire hænder – O’Dwyer vandt dem alle. I den fjerde – og altså sidste hånd – åbenskubbede O’Dwyer med {8-Spades}{9-Spades}. “Jeg ved sgu ikke. Jeg er så dårlig,” sagde ‘Ziigmund’, inden han alligevel fandt et korrekt kald frem med {Q-Spades}{J-Spades}, som dog ikke holdt hjem, da boardet faldt  {K-Diamonds}{8-Diamonds}{4-Clubs}{2-Clubs}{3-Spades}. Dermed måtte den volatile finne nøjes med en andenplads til €220,970.

Turneringens to danskere, Theo Jørgensen og Frederik Brink, viste begge en fin figur. De røg dog begge inden pengene, på trods af Theo Jørgensen en overgang var oppe på en sjetteplads.

“Two fairly big hands was all it took with blinds of 4/8K,” skrev Theo efterfølgende på sin facebook-profil.

Payouts
1 Steve O’Dwyer €327,030
2 Ilari Sahamies €220,970
3 Jason Wheeler €143,630
4 Isaac Haxton €118,930
5 Niko Soininen €95,925
6 Jean-Noel Thorel €75,650
7 Vlado Banicevic €57,840
8 Julian Stuer €43,540