EPT London: FullFlush flyvende i Highrolleren
Den engelske gavflab og notoriske enfant terrible, Luke ’FullFlush1’ Schwartz, indtager sjettepladsen i Highrollerturneringen ved PokerStars EPT London. Han er dermed endelig på vej mod et turneringsresultat, der kan stå mål med de tanker han gør om sig selv. Vi snakker om en spiller, der mens han sad til bords med blandt andre Phil Ivey og Daniel Negreanu under EPT Grand Final i Monaco for et par år siden, fik postuleret, at han er verdens bedste turneringsspiller.
Hidtil er hans bedste turneringsresultat imidlertid en andenplads i Party Poker Premier League til $200.000, men hvis han går hele vejen i EPT Londons Highroller-turnering er der en krukke guld i form af £520.000 for enden af regnbuen.
For at nå så langt skal han dog forbi den nuværende chipleader Sam Stein, samt en række af de helt tunge pokerdrenge. Tilbage iblandt de resterende 30 spillere i feltet finder man blandt andre November Nineren Phil Collins, Sam Trickett, Sorel Mizzi, Joe Hachem og Michael Tureniec.
Top 10:
Sam Stein 240.000
Michael Watson 225.900
Isaac Haxton 199.200
Michael Tureniec 197.000
Phil Collins 187.700
Luke Schwartz 187.300
Fabian Quoss 179.400
Joel Nordkvist 154.800
James Bord 151.000
Jonathan Duhamel 119.900