EPT London: Wrang gik bust en halv time før slut

Jannick Wrang var uhyre tæt på at komme videre til dag 3 af EPT’en i London med en pæn stack. Men big slick – halv time før spillet blev fløjtet af for dagen – blev Jannick Wrangs sidste hånd i European Poker Tour London.

“Jeg starter i 70.000 og ryger ret hurtigt op i 140.000. Så er det ned i 60.000 og op i 80.0000. Det ender med en all in preflop med es-konge med to konger for en 170.000 pot. Med 30 minutter tilbage af dagen,” siger Jannick Wrang til pnn.dk.

“Jeg satte ham godt nok på en god hånd, men jeg havde es-konge, og troede på min chancer,” siger han.

Jannick Wrang er nu klar til 8 Game European Championships i morgen kl. 14, men i aften skal skuffelsen lige sluges.

“Jeg sidder her på mit skodhotel med det sædvanlige internet til 120 kroner i døgnet, som man ikke engang kan downloade pokersoftware på. Det er sgu et mirakel, at jeg overhovedet kan gå på facebook. Men ok, det er måske meget godt, at jeg ikke kan komme ind på PLO-bordene med det humør, jeg er i. Er lidt bitter – det skal man jo være,” siger Jannick Wrang.