EPT Madrid: AlexKP kæmpebluffer Timex i første hånd
Da vi fangede Alexander ‘AlexKP’ Petersen på mobilen kort før dagens start ved PokerStars EPT Madrid var han ikke i tvivl om, at han ville komme i infight med Mike ‘Timex’ McDonald, som han han havde trukket ved sit bord.
“Jeg har ikke spillet imod ham før, så ved ikke rigtigt, hvor jeg har ham henne. Men med den stack han har, så forventer jeg, at han lægger maksimalt pres på boblen. Så må vi se om jeg falder i et vandhul, eller renser ham af. Jeg er meget fortrøstningsfuld, men jeg kan selvfølgelig godt gå hen og brænde nallerne imod ham,” sagde ‘AlexKP’.
Læs også: AlexKP vs Timex: Må se om jeg falder i et vandhul eller renser ham af
Og ‘AlexKP’ skulle få ret, for allerede i dagens allerførste hånd havnede de to spillere oppe imod hinanden.
“1st hand of Day 3… I 6bet shove in bluff on the button vs Timex in sb for big CL pot If he calls… Thankfully he folds :DD,” skriver ‘AlexKP’ på Twitter.
Sådan! Og lad os bare konstatere, at ‘Timex’ ikke er begejstret for hånden.
“I suck, nit-folded instead of getting in a 420k pot the first hand. Turns out I was at least a flip after he 6bet and showed a 7,” skriver Mike ‘Timex’ McDonald på Twitter.
Vi sendte en SMS til ‘AlexKP’ for at få opklaret, hvad det andet kort han havde på siden var for et. Vi fik dette svar:
“Et UNO-kort :-)”