EPT Madrid: Hele fem danskere videre til dag 3 – Brink på 2. pladsen
Frederik Brink Jensen er nummer to på leaderboardet efter, at dag 2 af PokerStars EPT Madrid er fløjtet af for i dag. Kun den topskrappe canadier, Mike ‘Timex’ McDonald, har lige akkurat klemt sig foran danskeren. Timex er videre med 409.800 chips, mens Frederik Brink har smidt imponerende 404.800 chips ned i sin chipspose.
I det hele taget må man sige, at dag 2 har været en supergod dag for danskerne. Hele fem danskere er videre til dag 3.
Alexander ‘AlexKP’ Petersen er videre med 190.9oo chips. Anders Andersen tager 142.500 chips med sig videre. Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen har skrabet 141.500 chips til sig, og endelig har Tommy Bøndergaard 69.500 chips med sig videre til dag 3.
Der resterer 116 spillere i turneringen og med penge til top-72 er chancerne for fem danske pengeplaceringer så absolut til stede. Og måske en enkelt finalebordsdeltager? Eller måske to?
Skillingerne i Madrid:
1. €545.000
2. €365.000
3. €205.000
4. €140.000
5. €115.000
6. €92.000
7. €69.450
8. €48.000
9.-10. €35.000
11.-12. €25.000
13.-14. €20.000
15.-16. €15.000
17.-24. €13.000
25.-40. €11.000
41.-56. €9.000
57.-72. €7.500