EPT Malta: Allan Horne måtte nøjes med femteplads

Allan Horne – tidligere Partyprinsen af Hjørring, nu jordens kedeligste mand – skulle i går forsøge at få det bedste ud af et svært udgangspunkt på finalebordet i Event #62 (Pot Limit Omaha €1,000 + €100), men selvom det hurtigt lykkedes at doble stakken med AAxx, så blev det ikke til mere end den femteplads, som også var hans placering ved finalebordets begyndelse.

Det begyndte ellers at se godt ud, efter han hev en god pot hjem, hvor bordets næststørste stack åbnede fra UTG og chipleaderen kaldte fra Cutoff.

“Jeg caller i BB med A347ds. 3vejs til: 775r. UTG checker, CO better 9.200 i 22.500, og så er det vist det her man, hvis man skal bruge lidt turnerings sprog, kalder for “et godt spot”. Jeg siger 22100 (jeg har 25-30k bag). Ham call, og 8s sejler ind på turn, som gi’r mig nut flushdraw. Jeg ved sgu ikke lige helt, hvad jeg skal gøre her, men tænker at det ser sejt ud når de store drenge dobbelt checkraiser, så det gør jeg, og han hopper lige i fælden, og må tiltfolde, efter han better 5k på turn, og må folde til 20-25k mere. Det kan godt være jeg bare skulle have callet turn, men jeg så sej ud, så jeg er tilfreds,” fortæller Allan Horne om hånden som gav håb om en mulig sejr. Desværre gik efterfølgende hurtigt ned ad bakke igen.

“Hobby spilleren åbner lidt senere fra UTG (5 vejs). 7k på 1500/3000. Han har 90-100k og jeg har 70-80k. Jeg caller K54sK på BTN. CL caller i BB. 3vejs til JTsA som giver mig blockers og flush draw. De checker begge, og jeg better 15100 i 22500. BB folder, og hobbyspilleren synes også det var sejt at check raise, så jeg måtte folde.”

Allan Horne var herefter short igen, og var derfor glad, da muligheden for en hurtig dobling bød sig lidt senere

“UTG åbner (5vejs) 7k på 1500/3000, og den er foldet til mig. AKJ9ds virker som et decent 3b med 50k. Så jeg siger 22500, og sætter resten ind på AQ8. Han caller med QT9J. Turn er 6s der giver mig flushdraw. River var Qr som tja .. bare er grim. Så jeg bustede som nr 5 til 4960 euro,” fortæller Allan Horne.