EPT Malta: Brink klar til Dag 2
Frederik Brink var tilbage i august tæt på at blive den første, dobbelte danske EPT-vinder, da han i Barcelona ramte finalebordet, men dog måtte nøjes med en flot tredjeplads. Nu kan det imidlertid være, at muligheden byder sig til igen.
Den tidligere EPT Madrid-vinder var nemlig én af de spillere, som formåede at klare sig videre fra Dag 1A ved EPT Malta, hvor 184 mand stillede til start, og 107 klarede sig igennem dagens otte levels.
Brink avancerede med en stack på 28.700, hvilket lige akkurat var en anelse bedre end landsmanden, Lasse Nielsen, der sluttede dagen i 27400. Til gengæld lykkedes det ikke for den danske WSOP-vinder, Alexander ‘AlexKP’ Petersen, at klare sig igennem udskillelsesløbet frem mod Dag 2.
Turneringen føres af italienske Carmelo Crucitti med 163.000, mens en række profiler så som Steve O’Dwyer (90,600), Dominik Panka (81,400), Anthony Zinno (76,500), Ilari ‘Ziigmund’ Sahamies (65,200) Ike Haxton (23,500), Jason Mercier (14,700) og Jake Cody (8,600) også alle klarede cuttet.
Der forventes et større danskerrykind på Dag 1B, hvor i hvert fald Morten ‘MortenVM’ Varbæk Mortensen, Rasmus ‘RasA86’ Agerskov, Allan ‘Sifosis’ Bække, Younas ‘cocoojones’ Rønhoff, Helge Rahbek, Theo Jørgensen og Mickey Petersen alle skulle være klar til start.
Top 10
Carmelo Crucitti 163000
Thiago Nishijima 139000
Mikko Turtiainen 136400
Noah Vaillancourt 125800
Ferdinand Le Pichon 117500
Peter Chien 109200
Patrick Jann 102200
Tsugunari Toma 102000
Salim Alibas 100000
Davide Suriano 98600