EPT Malta: Stærk dansk kvintet videre fra Dag 1B

460 stillede i går til start på Dag 1B ved PokerStars EPT Malta, hvoraf 270 formåede at spille sig videre til Dag 2 – heriblandt fem topskrappe, danske spillere.

Bedst gik det for den tidligere WPT København-vinder, Younas Rønhof, der ved dagens afslutning kunne skrabe 94.200 chips i den forseglede pose, og dermed ligger fint til i den samlede stilling. Også Theo Jørgensen havde en fin dag, på trods af, han først registrerede sig efter sit exit i €10.000 Highroller-turneringen. Den danske Team PokerStars hev 83.100 hjem, og ligger i den bedre halvdel af feltet.

Også  Mickey Petersen, Jannik Bengtsen og Rasmus Agerskov avancerede fra Dag 1B, og er dermed klar til Dag 2, som sættes i gang klokken 12.00.

Den polske Team PokerStars-spiller, Jaroslaw Sikora, klarede sig bedst af alle på Dag 1B, og sluttede dagen med et bjerg på 153.700 foran sig. Faraz Jaka sluttede på sjettepladsen.

Top 10
1. Jaroslaw Sikora 153700
2. Ludovic Riehl 150000
3. Jens Lakemeier 138000
4. Przemyslaw Piotrowski 136000
5. Mikael Jean 123200
6. Faraz Jaka 120800
7. Khorshid Sakhra 111600
8. Koray Aldemir 110000
9. Joona Linna 109200
10. Ari Engel 109200

Younas Rønhoff 94.200
Theo Jørgensen 83.100
Mickey Petersen 43.700
Jannik Bengtsen 22.000
Rasmus Agerskov 21.60