EPT Prag: Jannick Wrang, Mickey Petersen, ‘Tulkaz’ ‘MortenVM’ klar til Dag 3
Hele 1,044 mand kunne i går sætte sig til rette i Hilton-hotellets konferencelokaler spille Dag 2 ved PokerStars EPT Prag Main Event, men efter fem levels, hvor der cirka blev sendt en spiller på porten hvert 40. sekund, så sad blot 252 tilbage, da dagen var omme.
Godt og vel 75 procent af feltet blev altså barberet væk og det var også et snit, som de danske spillere holdt nogenlunde. 12 rød/hvide forhåbningsfulde kortsvingere blev kogt ned til en kvartet bestående af Jannick Wrang, Mickey Petersen Jonas ‘Tulkaz’ Klausen og Morten ‘MortenVM’ Mortensen.
Jannick Wrang, der lå nummer to i det interne danske klassement inden Dag 2, lagde ud med 82.400 chips, og formåede i løbet af dagen at bygge en anelse på, så han sluttede i 125.000. Mickey Petersen doblede mere eller mindre sin stack og tog 76.700 med sig videre til Dag 3, mens kassebeholdningen desværre ser lidt slunken ud for ‘MortenVM’s vedkommende med en stack på blot 33.400.
Men hvis der er nogen, der kan give sig selv håndjern på og spille en disciplineret shortstack, så er det ‘MortenVM’, og de 33.400 chips svarer trods alt til lige knap 14 big blinds, så der er stadig håb forude.
Jonas Klausen gik videre med 58.000 chips
Når de fire danskere sætter sig til bords igen, så er det med visheden om, at der er hele €921,540 til vinderen og 52 pladser til pengene.
Top 10
1 Gleb Tremzin 610,500
2 Niall Farrell 547,000
3 Simon Persson 468,300
4 Colin Lovelock 458,200
5 Sam Chartier 444,000
6 Ivan Deyra 391,300
7 Mustafa Biz 388,100
8 Sam Greenwood 365,500
9 Ori Miller 365,000
10 Mikolaj Zawadzki 350,000
Payouts
1 €921,540
2 €557,480
3 €391,910
4 €294,180
5 €226,330
6 €166,080
7 €122,530
8 €87,700
9 €68,560