EPT Prag: Theo og Ravnsbæk ved samme bord – Wrang er busto!
Hele ni danskere er til start på dag 1A ved PokerStars EPT Prag, men desværre er en allerede faldet fra. Jannick Wrang kunne ikke vinde en all in med kongerne mod en modstander, der havde samlet det helt store træk op i en trevejs-pot.
“Bust på level 3 i EPT Prag. bb 200, 9 mands, 25k stak. utg+1 siger 500, jeg siger 1500 med kk i co, og knappen, som har været ok tight flatter, første mand completer. Ser et j4h7h flop 3 vejs. Jeg siger hårdt 3500 ud i de 4800 efter første mand tjekker. Det skal siges jeg har været nede i 11k efter 2 grimme hænder, men så kommet op på 25 igen efter ok spil. Har et pænt retard-image. Nå, men knappen klikker så (han har vel en 37k)! Jeg ender med at skubbe allin helt klart for value, for så at blive snappet. Har ham egentlig på jj eller qq, men det må jo så være 1010 han har. Han viser så 5h6h op. turn Ah, gg me,” skriver han på facebook.
For Theo Jørgensen har det været to skridt tilbage og to skridt frem, hvilket som bekendt er lige langt. Efter at have været nede i 18.000 er han tilbage i startstakken på 30.000 – Han kan dog glæde sig over at have dansk selskab ved bordet i form af danmarksmesteren Simon ‘Ministerborg’ Ravnsbæk.
Også Gus Hansen er ifølge hans seneste twitter i 30.000.