EPT San Remo: Fremragende danskerdag
Ni danskere stillede til start på Dag 1B ved EPT San Remo og hele otte gik videre, hvilket ikke kan betegnes som andet end aldeles fremragende.
Bedst ser det ud for Mads Smith Hansen, der klemte sig helt ind på ottendeplads ud af de imponerende 477 spillere på turneringens anden startdag, men også rutinerede kræfter som Theo Jørgensen og Frederik Brink er videre med stacks af en fornuftig størrelse.
Theo kan blandt andet takke et par letsindige modstandere for, at hans chipsbeholdning voksede undervejs.
“A couple of guys decided to try to bluff me out. Considering the fact that I have never EVER folded to pair in my life, that was a bad idea,” skriver han på sin facebook-profil.
Chipleader for turneringen er – surprise – den engelske supermand Sam Trickett.
Top 10
Sam Trickett 178.000
Alex Roumeliotis 166.100
Sebastian Sturmer 164.200
Justin Bonomo 152.200
Stefano Giarrusso 148.900
Christopher Brammer 147.700
Tolik Shkoyan 146.700
Mads Smith Hansen 145.400
Artem Litvinov 140.900
Alexander Kopylkov 140.100
Theo Jørgensen 69.700
Frederik Brink Jensen 62.500
Daniel Wriedt Hansen 50.800
Jesper ‘Kipster’ Hougaard 44.900
Søren Hansen 35.500
Alexander Månson 33.100
Richard Loth 21.400