EPT San Remo: Mickey Petersen på jagt efter €150.000

Selvom spillet tilsyneladende sidder lige i skabet, så har Mickey ’mement_mori’ Petersen haft svært ved at overføre sin store onlinesucces til liveturneringer, selvom det dog skal siges, at det er blevet til et par fornuftige cashes i både Master Classic of Poker og i en sideevent ved EPT Grand Final. Og nu er den unge turneringshaj så måske på vej imod endnu et resultat i en sideevent.

“Klarede den videre til dag 2 i €2.000 EPT San Remo sideevent med 47.000 chips, hvilket er et godt stykke under average. Der er 80 tilbage og penge til 28 med €150.000 på toppen,” skriver han på Twitter.