EPT Wien: Kæmpe setup afgjorde Main Event

Midt i balladen om Krimhalvøen kan Ukraine nu tænde et lille lys i mørket, efter det i går lykkedes at vinde landets første EPT-turnering. Der skulle dog en trevejs-deal og et kæmpe setup til før Oleksii Khoroshenin for alvor kunne sætte sig i førersædet og tage turneringen hjem fra spids.

Finalebordet blev en langstrakt affære, da Frei Dilling-Kjær var den eneste, der for alvor havde modet til at spille poker, og da han røg på et kæmpebluff, som nummer syv, så skete der ikke meget andet end lidt chips-flytteri, de næste par timer. De sidste tre spillere blev dog enige om en deal, hvilket løsnede gevaldigt op for sagerne. Den reele afgørelse faldt, da Oleksii Khoroshenin tog turneringens største pot mod Dilling-Kjærs banemand, Marko Neumann.

Board:

De to spillere havnede all in, men på trods af konge-syv på hånden måtte Neumann se sig slået, da hans ukrainske modstander, havde et større fult hus med to ottere med hjemme fra. Fra det punkt, og med et kæmpe chiplead, lykkedes det relativt hurtigt for Oleksii Khoroshenin at lukke turneringen. En sejr der gav ham €578.392.

Payouts
1. Oleksii Khoroshenin €578.392
2. Anthony Ghamrawi €446.481
3. Marko Neumann €638.127
4. Pablo Gordillo €262.150
5. Timo Pfutzenreuter €203.900
6. Simeon Naydenov €151.000
7. Frei Dilling-Kjær €108.100
8. Rumen Nanev €77.000