Erlandsen: Alt kan ske!

Morten Erlandsen starter dag 3 som nummer 95 ud af de sidste 136 spillere, men optimismen er i behold. NordicBet pro’en har 88.800 chips, og average er 159.000, så værre er det trods alt heller ikke. En enkelt dobling – eller bare noget, der minder om det – og Erlandsen er ‘right back in the game’. Og sådan har han det også selv.

“Ja, jeg har kun lidt over halv average, så jeg er da lidt presset, men jeg føler mig ikke slået. Alt kan ske,” siger Morten Erlandsen til Slowplay.dk.

Morten Erlandsen er røget til bords med Mads Wissing, og Erlandsen udtrykker stor respekt for Wissings bedrifter. Men mon ikke Wissing også går til dagens startbord med den viden, at Erlandsen godt kan finde ud af at holde på to kort?

Uanset hvad bliver det superspændende at følge Wissing, Vogt og Erlandsen på EPT Prags dag 3.

God vind herfra til alle tre danskere.

Sådan ser Erlandsens startbord ud i dag:

1 Mads Wissing 565,200

2 Marcel Bjerkmann 54,700

3 Morten Erlandsen 88,800

4 Danilo Donnini 206,300

5 Ruslan Tsmur 155,600

6 Leonid Bilokur 132,100

7 Thomas Peterson 69,400

8 Dmitry Nemirovsky 107,900