Erlandsen vinder PartyPokers søndagsflagskib

Mens de danske resultater på PokerStars på denne søndag var til at overse, hvis man ser bort fra et finalebord til Søren Kongsgaards og tre shippede sæder (To WCOOP ME og en EPT San Remo) til Mickey Petersen, så var der anderledes grund til at kippe med flaget på PartyPoker.

Her lykkedes det nemlig Morten Erlandsen at stryge helt til tops i sitets $200.000 Guaranteed. Under nicket ‘Falchen’ delte Morten Erlandsen godt nok sejren med ‘Qertz’, da de to indgik en deal, da de endte heads up.

“Ship ship….Så nappede `Tourchefen` Sgu lige partypokers $200k igen! Vi lavede dog en deal, da vi var heads-up. Det giver dæleme mening, at have ”Falchen” som baggrund her på FB !! ”220.000 kr til en erfaren festabe !!….Hvordan skal det dog ende?” skriver Morten Erlandsen på sin facebook-profil.

Sejren gav  $36.180, eller hvad der svarer til lige godt 218.000 kroner.