Erlandsens live-gennembrud – Vinder Super Weekend Tallinn!!!
Morten ’pokergirl1’ Erlandsen er notorisk uheldig i liveturneringer, hvor modstanderne altid synes at ramme lige akkurat deres magiske kort, når de er all in imod den sympatiske Korsør-spiller. Det står i stærk kontrast til hans spil online, hvor han i årevis har været en magtfaktor i HU-spillene på diverse netværk.
Hans bedste liveresultat fortæller næsten alt om Erlandsens held (eller rettere mangel på samme), når modstanderne sidder overfor ham i kød og blod. Sidste år blev det til en tiendeplads og €44.000 i EPT Wien, men det kunne være blevet til meget mere, hvis ikke Erlandsens esser blev knækket i en all in preflop imod Daniel Negreanus syvere.
Nu kom livegennembruddet så endelig! Det lykkedes nemlig i går Nordic Bet Pro’en Morten Erlandsen at tage sejren ned i Super Weekend Tallinn. Bevares, måske ikke er turnering på EPT-niveau, men vi er her på redaktionen overbevist om, at de resultaterne nu begynder at strømme ind i en lind strøm, efter det nu endelig er lykkedes at få hul på bylden.
Ikke nok med, at Morten ’pokergirl’ Erlandsen vandt turneringen, så var det faktisk også en dansker som sluttede på andenpladsen. I den afgørende heads up var modstanderen nemlig Danmarks Pokerdronning, Pernille Ravn.
”Arghh ærgerligt at jeg ikke lige kan tage Erlandsen heads up:-) Men blev nr 2 i Tallinn. Har lidt ondt i håret i dag. Det bliver en lang tur hjem. Men pokalen følger mig hele vejen,” skriver hun på sin facebook-profil.