Et sjældent indblik i Stu Ungars geni

Stu Ungar er en af pokerspillets største legender og der hersker bred enighed om, at han var den bedste gin rummy-spiller, der nogensinde har levet. Mange vil mene, at han også var den bedste No Limit Hold’em-spiller i historien, men den slags påstande er straks sværere at håndtere. Ikke mindst fordi, at der findes meget lidt håndgribeligt dokumentation omkring hans evner ved bordene – kun meget få tv-klips fra hans deltagelse ved WSOP.

Derfor kommer meget af den viden vi i dag har om Stu Ungar fra de spillere, der i sin tid var oppe imod ham i hans storhedstid. Mike Sexton har for eksempel kaldt ham “den mest talentfulde spiller, som nogensinde har betrådt jordens overflade.”

I forbindelse med forberedelserne til finalebordet i årets WSOP Main Event er chefredaktøren for WSOP.com, Jess Welman, imidlertid faldet over et stykke vaskeægte pokerhistorie. Welman har fundet en hånd-for-hånd-dækning af finalebordet ved WSOP Main Event i 1997 – året hvor Stu Ungar vandt VM for tredje gang.

Og den spændende handhistory fortæller, at hvis Stu Ungar ikke var et geni, så var han i hvert fald forud for sin tid. For mens de andre seks deltager sad og nittede den med 5xbb-raises, så åbnede Stu Ungar bredere og med mindre raises.

Den professionelle pokerspiller og poker-coach Clayton Newman fra Leggo Poker har taget hele finalebordet under luppen og har analyseret det til bunds. Det er der kommet noget rigtig spændende læsning ud af.

“I’m a little surprised at the outcome of analyzing this final table. If you told me Ungar played 45/10 or 20/15 I would have believed you; it’s sorta hard to guess these things. But Ungar played like a solid lagTAG, vpip in the low thirties and PFR in the low twenties. I also like that he kept his raises on the smaller side (3.5x to 3x), as I’m told most live pros would routinely 4x or 5x it and would have inconsistent preflop raise sizing (3x with 55, 6x with AK etc). Ungar stayed consistent and on the smaller side,” skriver han blandt andet i sin konklusion.

Du kan læse hans gennemgang og analyse her.

 Læs også: Dagens hånd 25: Stueys første sejr