Exit Lasse Sørensen – Main Event nu uden danskere
LAS VEGAS
Det er slut for danskerne i World Series Of Poker Main Event 2012. Lasse Sørensen blev bedste dansker og sluttede som nummer 115 til $52.718. Lasse Sørensen, der udover at være Last Dane Standing også var Gus Hansens sidste hest, startede dagen i 818.000. Ved første pause var han nede i 360.000 chips bare for igen at runde millionen et par timer senere.
Omkring klokken 21.30 ramte katastrofen så for Lasse Sørensen – den katastrofe, der simpelthen var for hård til at rejse sig fra igen.
Lasse Sørensen kommer all in med damerne og hvad mon så lurer derude? Yep, esserne.
Fem kort og et manglende mirakel senere var Lasse reduceret til små 200.000 chips. Og med blinds på 12.000/24.000 og en ante på 3.000 og stakke på både 2, 3, 4 og 5 millioner chips til højre og venstre er 200.000 i den grad ikke meget at gå i krig med.
Men ok, umulige comebacks er jo set før. Bare spørg Mickey Petersen, der vandt EPT København efter et af dem.
Men det skulle ikke være for Lasse Sørensen, der i de sidste 8-9-10 hænder absolut intet fik at arbejde med.
Men til sidst røg de sidste cirka 80.000 chips ind fra cutoff.
Small blind hamrer en ordentlig bunke chips ud på midten af bordet – en bunke, der er rigeligt stor til også at sætte big blind all in.
Big blind vrider sig lidt, men caller til sidst.
“Oh, I can triple up,” siger Lasse Sørensen med et grin.
Kortene på ryggen.
Lasse:
Small blind:
Big blind:
Floppet bringer lir:
– farvetræk til Lasse
Turn:
– bringer endnu mere spænding. Lasse har farvetrækket. Small blind har opended straightdraw. Big blind har et set.
River:
Big blind vinder potten.
Exit Lasse Sørensen.
Lasse Sørensen all in fra cutoff. Small blind har skubbet indover, og big blind tænker. Det ender med et call.
River er faldet. Det er slut. Tak for kampen, Lasse!