Facebook-poker er i krise

Den efterhånden kæmpestore spiludbyder, Zynga Inc., står ikke nær så stærkt på markedet som tidligere. Zynga blev af mange spået til at kunne sikre sig en enorm profit, hvis de på et tidspunkt kunne udbyde real-money poker via Facebook. Flere konkurrenter menes at være længere fremme i udviklingen, og som konsekvens er Zyngas aktie styrtdykket på det seneste. I følge Cardplayer.com ligger Zynga i øjeblikket i forhandlinger med casinomilliardæren Steve Wynn, der længe har ledt efter en mulighed for at komme ind på markedet for onlinepoker.

Zynga Poker, som kan spilles via Facebook, påstår at have 37,8 mio. månedlige brugere. Altså en database, som kan være guld værd for et firma, som vil forsøge at komme foran i køen, når amerikanerne på et tidspunkt kan spille onlinepoker igen, som de i øjeblikket kun kan i Nevada og Delaware.

I følge Cardplayer er Zynga dog i dyb krise, og på trods af en omsætning på $1 mia. kan firmaet tilsyneladende ikke tjene penge. Cardplayer.com skriver:

“At udbyde real money poker ville betyde et flyt væk fra Facebook. Et ryk, som mange forudsiger, er nødvendigt for Zynga, hvis de vil forblive relevante i branchen for ‘afhængigheds-spil’. Chancerne for, at Facebook vil involvere sig i gambling i USA, synes små”, skriver Cardplayer i deres analyse.

Du kan læse hele analysen her: Zynga Is Burning To The Ground