Financial Times: Amaya Gaming Group vil overtage PartyPoker
Amaya Gaming Group opkøbte tidligere i år Rational Group (PokerStars og Full Tilt), og nu er de angiveligt på vej til at tage en endnu større bid af pokermarkedet. I forvejen ejede de Ongame-netværket, og nu står Bwin.Party Digital Entertainment så for skud.
Ifølge rygter, så skulle den canadiske virksomhed være villig til at smide £1.2 milliarder på bordet for at overtage konkurrenterne, og at der er noget om snakken bekræftede Bwin.Party Digital Entertainment tidligere i dag, da de så sig nødsaget til at udsende en pressemeddelelse for at imødekomme de mange spekulationer.
“I forhold til nylige mediespekulationer bekræfter bestyrelsen, at de er gået ind i indledende forhandlinger med en række interesserede parter angående forskellige potentielle forretningskombinationer, med udsigt til at skabe øget værdi for bwin.party-aktionærere. Sådanne diskussioner kan måske og måske ikke resultere i, at bud på selskabet bliver fremlagt. Ikke desto mindre, så er alle diskussioner i den tidlige fase, hvorfor det ikke kan siges om det ender ud med en transaktion.”