Flere danskere melder sig ind i svensk mesterskabs-kamp
Casino Marienlyst har trukket fulde huse til de svenske mesterskaber i poker. Det er naturligvis de blå/gule spillere, der dominerer feltet, men efter de to indledende startdage er det fortsat Jonathan Nissen med 181.400 chips, der fører feltet an, når spillet genoptages klokken 12.00 i dag.
I alt 69 spillere er fortsat med i kampen om førstepræmien på lidt over en kvart million kroner, heriblandt Mudassar Khan, som rent faktisk kan gå hen og sikre sig karrierens anden svenske mesterskabstitel. Tilbage i 2006 vandt han lige knap en million svenske kroner, da han sejrede i Swedish Open Poker Championship i Malmø.
Udover Mudassar Khan, så klarede Omar Adel Baicury og Anders Kjellerup sig også igennem Dag 1B, således at vi i alt har otte danskere med på Dag 2.
Der liveopdateres fra turneringen på poker.se.
Danske counts
1. Jonathan Nissen 181.400
14. Peter Sobfeldt 116.100
24. Omar Adel Baicury 90.300
26. Ivan Sacic 82.200
28. Mudassar Khan 80.300
33. Peter Jaksland 68.300
41. Anders Kjellerup 51.600
44. Joachim Bau 45.000
Payout
1. 284.044 kroner
2. 199.097 kroner
3. 127.949 kroner
4. 94.786 kroner
5. 71.148 kroner
6. 56.918 kroner
7. 47.275 kroner
8. 37.867 kroner
9. 28.342 kroner
10.-12. 20.698 kroner
13.-15. 17.052 kroner
16.-18. 14.465 kroner
19.-21. 12.701 kroner
22.-24. 11.290 kroner