Flere flotte danske TCOOP-resultater
Fire danske TCOOP-sejre er det blevet til indtil videre, og selv om der ikke blev føjet flere til porteføljen i nat, så kan vi godt være stolte over, at Dannebrog endnu engang blev vist frem.
I Event #42 ($33+R NL Hold’em 2xTurbo) blev det til et finalebord til ’Filurn’, der dog måtte tage til takke med en ottendeplads til $6.445.
I Event #41 ($109 PL Omaha Heads-Up) stak Frederik ’Fred_Brink’ Brink næsen frem og blev nummer 17 ($788), hvilket dok kun var nok til at blive tredjebedste dansker. ’Klovn01’ blev nummer 15 ($1.239), mens ’SquashBuddy’ nåede samme udbetalingstrin, men blev noteret for en niendeplads.
I aften står den både på den $2.100 dyre TCOOP Highroller, samt TCOOP Main Event med $1,5 millioner i garanteret præmiepulje. Der kører hele dagen masser af satellitter til de to turneringer.