Flot feedback til Negreanu-dokumentar

Den længe ventede dokumentar om Daniel Negreanu havde i går premiere for et eksklusivt publikum ved Toronto International Film Festival, og den af PokerStars producerede film modtog efterfølgende flot kritik.

“The #KidPoker movie was brilliant! Funny, touching, and such an incredible story. Watching it two seats behind @RealKidpoker was great!” skriver Glenn Webber på Twitter, mens Amanda Arch samme sted fortæller, at filmen var utroligt inspirerende for både pokerspillere og folk generelt.

Også Daniel Negreanu selv var yderst tilfreds med det færdige resultat. Endda i sådan en grad, at han måtte fælde en tåre.

“Totally blown away watching #KidPoker didn’t think I would cry through half of it but yup. Can’t wait for you all to see it!”

Filmen som får tv-debut på TV network TSN4 i Canada på tirsdag giver seerne et indblik i Negreanus rejse fra Toronto til Las Vegas, da han var blot 21 år gammel. PokerStars har afsløret, at de snart bringer hele filmen på nettet, men indtil da kan checke traileren ud her.