Flotte danske sejre på PokerStars

Turneringsspillere er et flittigt folkefærd, for mens resten af Danmarks befolkning i går brugte dagen på enten at slå mave, få overblik over julegaveudbyttet, eller give den gas til endnu en julefrokost, så valgte en del af de skrappe kortsvingere at logge på PokerStars og kaste sig over det uendelige udbud af turneringer. Og godt for det.

Simon ‘IgorKarkarof’ Rønnow fortsatte nemlig den form han har fremvist hele 2014 og hentede både en 2.- og en 3.-plads til en samlet værdi af cirka $6.700.

Endnu bedre – både økonomisk og placeringsmæssigt – gik det for ‘HESSEL111595’, der strøg til tops i The Hot $55 og dermed sikrede sig en check på $10.608.

Mads M. Pedersen slog ligeledes til i en $55-turnering på PokerStars, men dog i en af de mindre velbesøgte af slagsen, hvorfor fynboen måtte nøjes med en førsteplads på mere beskedne $2.730.

Hessel