Flyvende Felix slået af Isildur1
Felix Baumgartner kastede sig i forgårs ud fra 39 kilometers højde. En af de mest fantastiske præstationer, et menneske endnu har bedrevet, men verdensrekorden for verdens længste frie fald var han dog langt fra at kunne sikre sig.
Den sidder Viktor ‘Isildur1’ Blom nemlig solidt på. Det svenske onlinefænomen havde et fantastisk rush på PokerStars for ti dage siden, hvor han vandt over $500.000, men lige siden har han befundet sig i frit fald med kurs mod afgrunden, inden han i nat endelig ramte bunden. Slå den, Hr. Baumgartner!
‘Isildur1’, der brød igennem lydmuren på Full Tilt Poker længe inden Flyvende Felix overhovedet havde begyndt sin træning, er nu efterladt uden en eneste klink på sin PokerStars-konto. Kort inden det gik helt galt, havde han denne chat med Sam Trickett.
Et par hænder senere var det slut for efter at have tabt til blandt andre Ben ‘Sauce123’ Sulsky, Jens ‘Jeans89’ Kyllönen og Sam Trickett på PLO $200/$400, så blev de sidste slanter smidt på Omaha High/Low $1.000/$2.000.
Selvom det hele altså endte med en gigantisk nedtur, så havde Viktor ‘Isildur1’ Blom faktisk i den grad heldet på sin side i døgnets næststørste pot. Den kan du se lige her: Isildur1 med horribelt call – vinder døgnets næststørste pot