Forhåndsfavoritten ER her: Hold kæft, hvor er her pissekoldt!

LAS VEGAS – EKSKLUSIVT FOR pnn.dk

HVEM er den første dansker, som pnn.dk overhovedet ser i aktion i Amazon, det største af de tre spillelokaler?

Det er såmænd bare forhåndsfavoritten i alting. Dansk EPT-vinder. Legenden. Mads Andersen.

Der har vi altså et stk. seriøs dårlig nyhed for de andre cirka 7.000 spillere.

Men sikke en nyhed for os danskere. Han er altså ikke gået på pension – endnu!

Mads! Fantastisk at se dig! Jeg har været i tvivl om, du skulle spille….jeg har prøvet at fange dig nogle gange for at høre om du skulle spille?

“Jah, det har jeg set.”

Du svarede ikke?

“Neej, det fik jeg ikke lige….”

Du har vel også haft TRAVLT?

“Jah, deet…”

Mads Andersen rejser sig op. Han skutter sig.

“Hold kæft, hvor er her pissekoldt,” brummer han, mens han stryger sig over armene.

Han tilføjer:

“Jeg overvejer virkelig at gå op og købe en ekstra trøje, men man kan vel ikke få andet end en eller anden WSOP-trøje, og det nægter jeg. Jeg gider ikke støtte dem mere end højst nødvendigt. Det er de største gribbe i hele verden,” siger forhåndsfavoritten.

pnn.dk tænker lige nu så det knager over, hvor man dog skaffer en plaid her i Las Vegas. Gerne sådan en rigtig morfar-en.

Mads Andersen i gang med at skrabe chips ind. De andre må hellere vænne sig til det!