Forretningsmanden: – Nogle pro’er indsnævrer deres ranges, når taksten er høj
Den stenrige engelske forretningsmand Talal Shakerchi har tjent formuer som manager af den London-baserede Meditor Capital Management Ltd. hedge fond, som har en værdi af $3 milliarder.
Shakerchi er også kendt for at give action ved pokerbordene på de højeste takster og i de dyreste turneringer. Men han er ingen fisk, den gode Shakerchi, som mange først for alvor lærte at kende, da han i fjor tabte en €1 mio. pot til Isaac Haxton under et mega-cash game i Monaco.
Læs også: Isaac Haxton taler ud om €1 mio. pot
I sin korte karriere som pokerspiller har Shakerchi vundet $1.73 mio. i live turneringsgevinster, og mere end halvdelen af disse kommer fra to High Roller-sejre i EPT regi.
I 2012 vandt Shakerchi €10.000 NLHE 6-max Turbo High Rolleren ved EPT Grand Final i Monaco til €223.000, og et år senere klonkede forretningsmanden £10.000 NLHE High Rolleren ved EPT/UKIPT London til £446.330.
“Man skal ikke spille poker skræmt”
Han har altså bevist, at han kan bide skeer med de store drenge i pokerverdenen, og i et nyt interview med PokerListings taler englænderen nu ud om de dyreste spil om om betydningen af at have pengene i orden.
“For alle vil der være et buy-in som gør dem nervøse. Jeg tror ikke, jeg ville spille, hvis der var et buy-in hvor jeg tror mine beslutninger ville blive påvirket betydeligt af det. Jeg synes ikke man nogensinde skal spille poker skræmt”, siger Shakerchi blandt andet.
Alligevel sker der ofte, at folk er ude på dybt vand og spiller for penge som de tydeligvis ikke har det godt med at spille om. Det var bl.a. tilfældet i det igangværende $50.000 Players Championship, hvor Shakerchi fik lov at bumpe albuer med nogle af de folk, han skal spille $1 mio. One Drop turneringen med om få dage.
Læs også: 11 nye spillere registreret til One Drop
“Nogle af pro’erne spiller ikke nødvendigvis deres normale spil i nogle situationer. Store pots, all-ins, ranges for poker pro’erne kan indsnævres en smule, hvorimod forretningsfolk har den samme range de altid spiller”, siger Shakerchi og fortsætter:
“Jeg har aldrig været backed, men hvis jeg var, kan jeg forestille mig, at man ikke ønsker at ryge ud på den dum hånd. Jeg ville være meget flov over at ryge ud på det dumt bluff, hvilket måske holder nogle af gutterne tilbage, fordi deres backers har investeret store pengesummer i dem”, siger han.
Du kan læse hele interviewet her med Shakerchi, hvor han også fortæller, at han principielt ville ansætte en pokerspiller i finansbranchen, hvis personen besidder det rette skill set. F.eks. ville Daniel Negreanu være en glimrende arbitrage manager iflg. Shakerchi.