Full Tilt spillere dropper cash og spiller SitnGos

Full Tilt har igennem rigtig mange år, været spillernes fortrukne sted at spille Poker. Pludselig kom Black Friday og så var der ikke længere nogle, der spillede på det verdenskendte pokersite.

Da Pokerstars så købte Full Tilt og der igen blev åbnet op, blev det igen et af de foretrukne steder at spille poker for de mange online pokerspillere verden over. Full Tilt valgte dog ikke at søge om dansk licens, og det betyder, at danskerne ikke kan spille der.

Full Tilt møder dog i øjeblikket nedgang i deres ring-games, hvor de falder tilbage i kampen mod andre pokersites med flest spillere på deres cash-borde.

Det skulle dog ifølge Pokerupdate.com skyldes, at Full Tilt fornyligt lancerede en ny form for SitnGos, hvor du kan være heldig, at præmiepuljen er helt op til 2.000 gange dit buy in. Det er på trods af, at turneringen kun er three-handed, og der er derfor blot tre deltagere i turneringen.

Muligheden for 2.000x dit buy-in er ligeledes markedets højeste, hvor bl.a. Winamax.fr, Ipoker Network og senest PokerStars.es “kun” kører med max. 1.000x dit buy-in.

Det ventes dog, at spillerne langsomt vil gå tilbage til cash-bordene, når det nye tiltag ikke længere er nyt.