Galfond vandt mod Ben86: – Jeg blev udspillet!

Tidligt i morges sluttede den sidste kvartfinale i PokerStars’ onlinemesterskab i heads up-NL Hold’em, All-Star Showdown, og det blev Phil ‘MrSweets28’ Galfond, der kom ud på toppen imod hans gode ven og kollega, Ben ‘Ben86′ Tollerene.

Galfond var ellers på forhånd regnet for underdog i ikke bare i turneringen, men også i matchen imod Tollerene, da det er flere år siden han sidst har spillet NL Hold’em på daglig basis.

Efterfølgende var han heller ikke sen til at erkende, at han havde haft heldet på sin side.

“gg @Bttech86. I think I was outplayed at the end but managed to run good in the big pots. #AllStarShowdown,” lød det på Twitter.

14 timer og 40 minutter tog matchen, og undervejs så det længe ud til, at Ben ‘Ben86’ Tollerene skulle løbe med sejren, for allerede efter blot 1.000 hænder sad han med $177.000 af de $200.000 som var i spil.

Galfond præsterede imidlertid et flot comeback og kunne lukke dysten efter 4.341 hænder.

I den afgørende hånd havde Tollerene kun $2,378 tilbage og de blev sendt til midten på følgende flop:

Tollerene:

Galfond:

Turn:

River:

Phil Galfond møder på lørdag Daniel ‘Jungleman’ Cates i et opgør som bare ved tanken får railbirds til at slikke sig om munden, mens den anden semifinale er mindst lige så interessant, og står imellem Ben ‘Sauce123’ Sulsky og Team PokerStars online-pro’en Ike Haxton – det opgør spilles søndag.